Vi anvender KRAP metoden, som udspringer af mange års praksiserfaring og er et integreret socialpædagogisk system.

KRAP står for kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik.
KRAP modellen tager udgangspunkt i de kognitive behandlingsformer. Det, du tænker i en given situation, afhænger af, hvordan du bruger de forskellige sanseindtryk og informationer, som du får fra dine omgivelser og fra dig selv. Individets fortolkning af en given situation spiller altså ind på, hvordan situationen opleves. Ikke to mennesker oplever derfor altid samme situation ens, og når vi arbejder med det, vi tænker, kan vi ændre vores oplevelse af verden omkring os.

At KRAP metoden er ressourcefokuseret betyder, at de, der anvender KRAP metoden, har opmærksomheden rettet mod de muligheder for udvikling, der findes i det enkelte individ. Ved at rette fokus på et menneskes ressourcer, fremmer vi det samme menneskes eget fokus på disse ressourcer, og tilgangen til at arbejde med sig selv bliver mere positiv. Det samme gælder, når ansatte anvender KRAP pædagogik i deres arbejde. Her oplever de ansatte og brugeren begge en øget trivsel, fordi fokus er på ressourcer fremfor begrænsninger. Det er i ressourcerne, at muligheden for udvikling bor.

At KRAP er anerkendende betyder, at hvert individ mødes nysgerrigt og åbent, på en måde der skaber tryghed og gør, at individet udvikler sig. Alle mennesker har behov for anerkendelse, og via vores KRAP skemaer, som er et af de redskaber, vi arbejder med inden for KRAP modellen, bliver det synligt og struktureret at sætte sig ind i den anerkendende rolle.

KRAP bygger på erfaring.
KRAP modellen er praksisnær. Metoden hviler på mange års praksiserfaring, og den kan anvendes inden for en lang række af fagområder, lige som alle kan anvende KRAP metoden i arbejdet med sig selv sammen med en supervisander, en psykolog eller en anden fagperson.
KRAP indeholder analyser, metoder og værktøjer – herunder KRAP skemaer – som erfaringsmæssigt virker.

Om TEACCH

TEACCH står for: Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped
Children (Behandling og undervisning af autistiske og beslægtede kommunikationshandicappede børn).

​I dag bliver TEACCH-metoden også anvendt i det pædagogiske arbejde med voksne medautisme. TEACCH er en af grundstenene i Sønderport, fordi den arbejder med det hele menneske, og ikke bare med diagnosen. I TEACCH-pædagogikken kan man skabe udvikling, fremgang og livskvalitet ved at bruge alle de faglige og tidsmæssige ressourcer, der skal til for hele tiden at forstå, tilpasse og udvikle tilgangen til den enkelte.

Den grundlæggende tankegang i TEACCH er:

  • ​At vi skal respektere og anerkende mennesker med autisme
  • At samarbejdet med pårørende og med de forskellige tilbud (botilbud, dagbeskæftigelse, fritidsaktiviteter osv.) som borgeren med autisme befinder sig i, er yderst vigtigt.
  • At medarbejderne skal have en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme.
  • ​At mennesker med autisme må forstås på deres egne præmisser, ikke kun på vores. De repræsenterer en anderledes og unik kultur. En kultur vi som personalet skal respektere og som de har ret til at bevare. Retten til at bevarer deres interesseområder og særpræg
  • At det er vigtigt at have fokus på borgerens styrker og interesser, for derigennem at skabe motivation
  • At hver enkelt borger beskrives grundigt – ikke blot som en person med autisme, men som en helt unik person.
  • At der udarbejdes individuelle handleplaner
  • ​​At medarbejderne tænker i alternativ mening – det, der giver mening for dig, giver ikke nødvendigvis mening for mennesker med autisme. Derfor er det vigtigt, at vi som medarbejdere er gode til at tænke i forskellige strategier og modeller ud fra borgerens særlige evner, særinteresser og behov. Det kan være i form af visualisering, konkretisering, systematisering samt organisering af tid og rum. Det kan være støtte via farvekoder, tegn, boardmaker, social stories eller lignende guidesystemer.
  • At pædagogik er en dynamisk proces, der konstant må finde nye løsninger​.
  • At alle aktiviteter tilrettelægges med henblik på at udvide borgerens selvstændighed og handlemuligheder

Desuden har vi hentet inspiration i en lang række andre metoder og teorier, herunder i den systemiske teori, i adfærdspsykologien, hos ICDP og Marte Meo, hos Aaron Antonovsky og i Appreciative Inquiry/ Anerkendende Udspørgen.

Vi formidler kun teorier og metoder, vi selv har gode erfaringer med, og som virker for os i vores daglige arbejde